Kunderådgiver – Key Account Manager søges

15. september 2015

| Jobopslag, Nyt fra os til dig

Er du en resultatorienteret og dygtig sælger der brænder for at opbygge stærke kunderelationer? Motiveres du af at få ansvaret for at sikre Hoeks’ position på det danske marked og dermed skabe success for brandet?

Til Hoeks søger vi en kunderådgiver/key account manager til at varetage ansvaret for opsøgende salg og vedligeholdelse af vores eksisterende kunder.

Om stillingen
Dit primære ansvar er at etablere nye kunderelationer på eksisterende og nye markeder samt vedligeholde vores kunder på de eksisterende markeder. Sammen med vores Adm. Direktør og gennem en tæt dialog og daglig salgsopfølgning med vores kunder, udvikler du en strategi for de forskellige kunder. Du får ansvaret for at planlægge og eksekvere salgsmøder samt videreudvikle vores produkter, så de passer til vores kunders behov og krav. Du skal desuden tilsikre, at Hoeks altid opleves som en professionel samarbejdspartner.

Ansvarsområder

  • Opsøgende salg
  • Rådgivende salg, hvor salget sker gennem rådgivning og viden om vore produkter og målgruppen.
  • Etablere og vedligeholde nye og eksisterende kunder på udvalgte markeder
  • Planlægge og ensarte procedurer og arbejdsflow i forbindelse med vores kunder
  • Planlægge marketingtiltag og kampagner

Kvalifikationer
Stillingen kræver i sin natur ingen bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes er vi ligeglade med, om du er 22 eller 62. I stedet forventes det, du har solid praktisk erfaring fra en tilsvarende stilling i en teknisk- og weborienteret B2B virksomhed. Vi lægger her vægt på dokumentation for tidligere opnåede resultater.

  • Min. 2-3 års erfaring fra lignende stilling som sælger, kunderådgiver eller Key Account Manager
  • Erfaring fra web/bureau branchen vil være gavnligt
  • Erfaring med mødebooking/telemarketing vil være en fordel
  • Erfaring med/kendskab til forhandling med større virksomheder
  • Stor erfaring fra salg af hjemmesider, programmeringstimer og web-baserede løsninger er et krav. Hertil er det en fordel hvis du har et stærkt netværk i den danske bureau branche, da vi ofte agerer underleverandør for disse
  • Du er god til at forhandle og stærk til at etablere og vedligeholde de langsigtede kunderelationer
  • Du er typen, der bider sig fast og ikke giver op – også selvom salgsprocessen trækker ud
  • Du udviser høj energi, vedholdenhed og tager ejerskab ligesom du tilfører intensitet, tempo og entusiasme til organisationen

Din profil
Du er salgs- og resultatorienteret, har et højt drive og kompetencerne til at varetage ansvaret for et område med stort vækstpotentiale, hvorved du vil få stor betydning for vores forretning. I kraft af din erfaring fra en lignende stilling, er du i stand til at skabe salg og udvide vores markeder. Du er salgsdrevet, i stand til at skabe resultater og dine beslutninger tager udgangspunkt i godt købmandskab. Da der er tale om en nyoprettet stilling er det vigtigt, at du trives med at tage initiativ og handle selvstændigt.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør, Kenneth Bo Jensen på telefon +45 29 29 44 96. Ellers send os din ansøgning og dit CV senest d. 20. oktober 2015 på kontakt@hoeks.s1.hoeks.dk. Vi behandler ansøgninger og kalder til samtale løbende.

Løn: Efter kvalifikationer

Arbejdssted: Århus

Ingen bedømmelser endnu
Vent venligst...