Blog

Joomla 2.5 er nået “end of life” – hvad betyder det for dig?

29. januar 2015

 

Dette er en servicebesked til alle vores kunder, der kører med et Joomla website.

Den sidste opdatering til Joomla 2.5 er udkommet. Versionen hedder 2.5.28 og er således den sidste i rækken før Joomla 2.5 når “End of life”. Opdateringen indeholder en en række bugfixes, der fikser små og store fejl fra den tidligere version.

Fint nok. Men hvad betyder det for mig, der har et Joomla website?

Det betyder at Joomla 2.5 ikke længere bliver supporteret og opdateret. Finder de kære Joomla-hackere dermed et sikkerhedshul i Joomla 2.5, så vil det hul ikke blive lukket af organisationen bag Joomla.

I praksis er det altså sådan, at de hackerne elsker gamle versioner af Joomla, for med tiden vil de finde sikkerhedshuller og udnytte dem til at smadre dit website. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at du får opdateret din Joomla-version til den nyere serie i rækken som er 3.3.x.

En opdatering til Joomla 3.3.x giver dig en lang række forbedringer

Det er ikke kun for at sikre dig mod hackere, at du bør opdatere dit Joomla website. Der er nemlig også en række forbedringer at hente i forhold til både hastighed og brugervenlighed.

Som et par eksempler kan nævnes:

  • Joomla er blevet mobilvenligt (responsivt design), så den fra start virker perfekt på mobil og tablet. Kører du med dit eget template, så skal du dog sikre, at det er optimeret til responsivt design, da din hjemmeside ellers ikke vil tilpasse sig alle enheder
  • Installation af sprogpakker til Joomla direkte fra extension-manageren
  • Forbedret brugerinterface, så det er nemmere og hurtigere at administrere Joomla: En lang række ting er blevet meget nemmere. Fx. har de tilføjet Drag’n’drop til sortering af artikler og meget andet lækkert.

Hold tungen lige i munden når du opdaterer Joomla

Nogle af vores kunder vælger selv at opdatere deres Joomla installation. Det synes vi er en rigtig god ide, hvis de selv besidder kompetencerne til det. Du skal dog være opmærksom på, at meget kan gå galt, hvis du ikke har styr på hvad du laver.

Et par eksempler på problemstillinger kunne være:

  • Du opdaterer Joomla, men finder efterfølgende ud af, at de komponenter (altså 3. parts udvidelser) du gør brug af, ikke er kompertible med Joomla 3.3. Derefter vil du stå med en opdateret Joomla version, hvor dele af dit website ikke vil virke. Tjek derfor altid at alle komponenter også er klar til en opdatering.
  • Du har lavet hacks/tilpasninger i din gamle version af Joomla og mister derfor essentiel funktionalitet ved en opdatering.

Vi tilbyder selvfølgelig at hjælpe dig med dette. Enten som en enkeltgangsydelse eller via vores opdateringsservice, hvor vi altid holder alle komponenter og core’n opdateret, så du kan sove trygt om natten.

Du kan læse mere her:

Det var alt for nu. Forsat rigtig god Joomla-dag til dig derude!

 

No votes yet.
Please wait...

Kristian Wind er kontaktchef her på Høks. Med baggrund i reklamebranchen har Kristian lorem ipsum ….

Hvis du har nogle spørgsmål kan Kristian kontaktes på:

Tlf: 40 33 06 85

person