Vil du også være bedre til at holde på dine kunder

12. april 2016

| Digitale Trends

Så er det måske nu, du skal begynde at dreje strategien mod ”Omnichannel”. Ud fra en nyere undersøgelse er det i al fald muligt, at rykke din virksomhed fra en fastholdelsesprocent af kunderne på lidt over 30% til 90%. Det er godt for brugerne og det er godt for din forretning.

 

Hvordan fastholdes den mest digitale generation

Som du nok har bemærket har vi hos Høks. fokus på gymnasier og uddannelsesinstitutioner i denne måned, og skolerne er i høj grad udfordret af deres elever, som konstant tester og tager nye trends til sig.

I forbindelse med rådgivningen af gymnasier har vi oplevet et stort ønske om både, at fastholde og tiltrække elever. Det giver dog en del udfordringer, da denne gruppe flagrer fra hjemmeside til hjemmeside og er på et utal af devices i løbet af dagen, så det er svært at følge og ikke mindst at måle på dem på tværs af platformene. Derfor bruger vi en del ressourcer på at præsentere mulighederne i ”Omnichannel” for skolerne.

 

Hvad kan du bruge fra omnichannel-tankegangen

Når du som virksomhed presses af brugerne til at ændre den digitale tilgang – og heldigvis for det – kan du få meget værdi ved at se på mulighederne i ”Omnichannel”. Her arbejder du med branding og markedsføring på tværs af kanaler, og det kan rent faktisk gå op i en højere enhed. Da det er en ret ny form for markedsføringstilgang kræver det en del ressourcer, at starte op, men blot ved at have det i ménte, er du godt på vej. Ultimativt giver du brugerne den samme oplevelse af din virksomhed uagtet om det er på desktop eller smartphone, om det er fysisk eller online samtidig med, at de får den rette information på det rette sted og tidspunkt.

 

Hvilke krav stiller det til kommunikationen og digitalt design

Denne markedsføringsstrategi giver magten tilbage til brugerne – hvor den burde være. Det kræver mere af virksomheden, men giver til gengæld også mulighed for at blive bedre sammen via innovation og dialog, og det binder igen brugerne tættere til virksomheden. Dette er også grunden til, at vi anbefaler at få lavet responsive hjemmesider, der kan bruges på alle devises. Derudover bevæger det sig mere mod flade og minimalistiske design med få, men genkendelige call-to-actions. Måske fordi internettet bliver mere og mere kompleks er det minimalistiske design kommet i højere kurs igen. Det vigtigste er brugeroplevelsen og -interaktionen, og her er det vigtigt at målrette indholdet til brugerens behov.

Samlet set vil vi anbefale, at have fokus på følgende:

  • Brugeroplevelsen og interaktionen er alt
  • Mål på brugeradfærden og analysér
  • Alle afdelinger i virksomheden arbejder sammen
  • Sørg for personaliseret indhold og oplevelse
  • Vær mobil og som minimum responsiv

NB: I denne uge har vi skudt en konkurrence i gang, hvor du kan vinde en time med vores digitale designer, der har et skarp øje udi brugernes behov. Deltag gerne eller følg os på Facebook

Ingen bedømmelser endnu
Vent venligst...