Digitalt bureau i Aarhus søger salgschef

1. november 2014

| Jobopslag

 

Vi er et digitalt bureau, der har fokus på forretningskritiske websites og gennemtænkt kode. I gennem de sidste 6 år har vi serviceret mere end 400 glade kunder og nu søger vi en salgschef, der kan sikre, vi når ud til endnu flere

Vi sælger:

  • Professionelle hjemmeside i prisklassen 40.000 til 300.000
  • Programmeringstimer til en række danske webbureauer
  • Hjemmeside-pakkeløsninger til vores mindre kunder 

Arbejds- og ansvarsområder

Som salgschef er du overordnet ansvarlig for at vi når vores salgsmål hver måned. Du bliver en del af virksomhedens ledelse og refererer direkte til adm. direktør, Kenneth Bo Jensen.

Målet for virksomheden er at vækste med 4-5 nye medarbejdere over det næste år. Som salgschef er du en vigtig brik i denne vækstfase.

Dine arbejdsopgaver består af:

  • Opsøgende salg af vores  B2B webløsninger
  • Ansættelse og oplæring af nye salgskonsulenter
  • Rådgivende salg, hvor salget sker gennem rådgivning og viden om vore produkter og målgruppen.
  • Aligne vores produktsortiment og gøre os skarpere på hvilke løsninger der er mest rentable og hvordan vi bedst når ud til målgruppen.
  • Administration og opdatering af vores pipeline og oprettelse af relevante KPI’er, så der sikres et stringent salgsflow og skabes et brugbart overblik.
  • Aktivering af “salgsgenet” hos vores eksisterende medarbejdere.
  • Udvikling og forbedring af salgsmaterialer og salgsværktøjer i samarbejde med de resterende partnere

Personlige kvalifikationer

Stillingen kræver i sin natur ingen bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes er vi ligeglade med, om du er 22 eller 62. I stedet forventes det, du har solid praktisk ledererfaring, fra en tilsvarende stilling i en teknisk- og weborienteret B2B virksomhed. Vi lægger her vægt på dokumentation for tidligere opnåede resultater.

Derudover besidder du følgende kvalifikationer:

  • Stor erfaring fra salg af hjemmesider, programmeringstimer og webbaserede løsninger er et krav. Hertil er det en fordel, hvis du har et stærkt netværk i den danske bureau branche, da vi ofte agerer underleverandør for disse.
  • Du er god til at forhandle, og stærk til at etablere og vedligeholde de langsigtede kunderelationer
  • Du er typen, der bider sig fast og ikke giver op – også selvom salgsprocessen trækker ud.
  • Du udviser høj energi, vedholdenhed og tager ejerskab, ligesom du tilfører intensitet, tempo og entusiasme til organisationen

Hvordan søger jeg?

Har du ovenstående kvalifikationer og finder opslaget interessant, så tag kontakt til os i dag på kontakt@hoeks.s1.hoeks.dk eller ring på tlf 71 99 41 40 og spørg efter Kenneth eller Rasmus.

  • Deadline for ansøgning: Vi søger løbende til den rette profil er fundet.
  • Arbejdssted: vores kontor i Aarhus V.
  • Arbejdstid: Fuld tid
  • Løn: Efter kvalifikationer

 

Ingen bedømmelser endnu
Vent venligst...