Digital designer med en skarp æstetisk sans og CMS-forståelse

27. marts 2015

| Jobopslag, Nyt fra os til dig

 

Til vores kontor i Aarhus søger vi Jyllands bedste grafiske designer.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt med en række af vores nøglekunder, hvor du skal hjælpe dem med designopgaver – store som små.

Designer by heart… men du skal også kunne lidt teknisk

Da vi er et mindre bureau, vil du også til tider delvist skulle implementere dine designs/bannere/mm. for kunden og hjælpe dem med at finde frem til den rigtige designløsning. Derfor er det vigtigt, at du har en solid digital forståelse og gode kommunikationsevner, så du fx kan:

  • Bistå i konceptudviklingsfasen – fx med wireframing, workshops mm.
  • Oprette en facebook-side for en kunde og indsætte dét cover-photo, du har designet
  • Skrive den rigtige tekst, når du laver et banner
  • Lave pitches i samarbejde med vores account managere

Krav til dig som digital designer:

  • Du har en stærk æstetisk sans og designer elegant og nordisk.
  • Du har en del års erfaring. Gerne fra et andet design- eller digitalt bureau. Er du selvlært/freelancer kan det også være tilstrækkeligt: Så længe dine designs er fantastiske, er vi ligeglade med, hvor du har lært det.
  • Du mestrer naturligvis Photoshop, Illustrator og andre relevante designprogrammer til fulde. Derudover er det også en fordel, hvis du har erfaring med UX-software såsom Axure og lignende.
  • Du har erfaring med responsivt design og design til web: Dvs. du kan tænke mobile first, forstår at ikke alle fonte virker på webben og kigger ej heller mærkeligt, når vores programmør beder dig lave dit design i et reponsivt grid.
  • Du kan lide at have kundekontakt og er vant til at kommunikere professionelt med både store og små erhvervskunder.

Lidt om os:

Vi er et Aarhusiansk webbureau, der lever af at lave solide og velfungerende webløsninger til vores stadig voksende skare af kunder. Vi har eksisteret i 6 år og teamet består af digitale-fanatikere i alderen 24 til 45.

Vores kunder tæller blandt andet: TDC, FIAT, Aarhus Universitet. Derudover arbejder vi med en masse mindre kunder, hvor vi leverer full-service webløsninger.

Vil du høre mere?

Send din ansøgning til kontakt@hoeks.s1.hoeks.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ingen bedømmelser endnu
Vent venligst...