2 nye mødebookere til booking af møder omkring hjemmesider søges

27. marts 2015

| Jobopslag, Nyt fra os til dig

 

Vi søger to dygtige mødebooker, der kan indgå i vores salgsteam. Arbejdspladsen er i Aarhus og timeantallet er ca. 8 timer ugentligt.

Som mødebooker skal du booke møder for vores kundekonsulenter og følge op på kampagner og aktiviteter. Møderne, der skal bookes, er med virksomheder, der ønsker at få en ny hjemmeside eller få et statusrapport på deres gamle.

Hvem leder vi efter:

  • Dit vigtigst værktøj er telefonen. Du skal derfor være en fremragende formidler og ikke være bange for at ringe op. Igen og igen.
  • Erfaring med brug af CRM er en fordel
  • Erfaring med mødebooking over telefonen er et KRAV.
  • Du kan føre en kompetent dialog med kunder på alle niveauer
  • Hvis du har erfaring med salg/mødebooking inden for CMS-løsninger eller andet it-relateret er det bestemt en fordel.

Om jobbet:

  • Jobbet er ca. 8 timer ugentligt på vores kontor i Aarhus
  • Du vil få en konkurrencedygtig grundløn samt en attraktiv provisionsordning, der gør det muligt for dig at tjene gode penge.
  • Vi holder samtaler løbende

Såfremt du kunne være interesseret i jobbet bedes du sende en ansøgning/CV og kontaktoplysninger til kontakt@hoeks.s1.hoeks.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ingen bedømmelser endnu
Vent venligst...