Blog

Får I mest muligt ud af jeres forretning på Facebook?

4. oktober 2016

Det er forventet at dig, som moderne forretningsdrivende, at din virksomhed er til stede på Facebook. Du har sikkert fået at vide, eller er selv opmærksom på, at dine kunder og kernemålgrupper er aktive på Facebook. Alligevel har du måske svært ved at nå ud til dem, og skabe en relation eller indlede meningsfuld kommunikation med dem?

Det kan være svært at afgøre, hvor mange mennesker din kommunikation og budskaber fra din Facebookside reelt når ud til. Det kan også være udfordrende at vurdere, hvorvidt dine budskaber rammer de ønskede målgrupper, og om de har en effekt.

Med Facebook annoncering kan du lave kampagner, der rammer præcist dine ønskede målgrupper og du får værdifuld data på, hvordan de reagerer på dine budskaber og kommunikation.

Nå ud til jeres mest relevante kunder

Facebook er et socialt netværk af relationer imellem mennesker. Facebooks algoritme agerer efter dette netværk og venner påvirker hinandens nyhedsstrømme. Derfor påvirker de mennesker, der interagerer med jeres indhold, de retninger, som jeres budskaber bliver sendt i efterfølgende. Det kan forstås som ringe i vandet, der breder sig i en bestemt retning, alt efter hvem der liker, deler og kommenterer jeres Facebook posts.

Derfor er I ikke garanteret, at jeres budskaber når ud til de mennesker, der ‘liker’ og følger jer på Facebook. Hvis du vil se, om den målgruppe, der har liket jeres side også er de mennesker, der interagerer med jeres mest aktuelle opslag, kan du se det under ‘Indblik’ og ‘Personer’ på jeres Facebookside:

Nåede personer på Facebook

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for de personer I når via jeres posts, kan selvfølgelig også i højere grad være den målgruppe, I gerne vil nå. En vurdering, der selvfølgeligt varierer fra virksomhed til virksomhed, alt efter jeres strategi og forretningsmål.

Hvad er Facebook Annoncering?

Facebook Annoncering er din virksomheds mulighed for at lave direkte relevante reklamer til brugerne af Facebook. Det er annoncer med specfikt budskab, der kan nå ud til en helt specifik opstillet målgruppe, som annoncerne er relevante for.

Facebook annonce format

Måske booster du allerede din virksomheds Facebook opslag? Det virker bedst, hvis du booster opslag, der i forvejen leverer godt organisk. Det vil sige opslag, der i sig selv leverer godt, og skaber opmærksomhed og engagement, men har mulighed for at levere endnu bedre med et lille skub.

På den måde forbedrer du dine bedste opslag og indhold, i stedet for at fokusere på dem, der ikke leverer som forventet. Du bruger derfor kun penge på de opslag og det indhold, som i forvejen klarer sig godt, og øger dermed både udbyttet og værdien af dine opslag og investering. Når du booster Facebook opslag, fortsætter det ringene fra de almindelige opslag, men giver kun lille mulighed for målretning.

Helt skarp målretning

Med Facebook Annoncering bliver målretningen af dine forretningsbudskaber helt skarp! I kan samtidigt nå ud til et helt nyt publikum, udover de loyale følgere på jeres Facebookside, som I allerede har fået som ambassadører.

Facebookannoncer vises enten dine kunders nyhedsstrøm eller i højre kolonne ud for strømmen. Det er også muligt via Facebooks systemer, at annoncere imod Instagram (men vi anbefaler en specifik kampagne målrettet imod dette medie) eller hos deres samarbejdspartnere.

Hvad er så forskellen på et post fra jer eller en annonce i nyhedsstrømmen? Den vigtigste forskel for jer, ligger i de mennesker, I kan nå med helt specifikke budskaber. Derudover ser formatet også lidt anderledes ud

Hvad er formålet med at målrette annoncerne helt specifikt? En mere snæver målgruppe, giver mulighed, for at formidle et mere specifikt budskab og dermed gøre annoncen ultrarelevant for den nåede målgruppe. På den måde øger I ikke kun muligheden for konverteringer, men mindsker ligeledes jeres udgifter til markedsføring, og bidrager til en langt bedre ROI for virksomheden.

Hvem vil I gerne nå?

Første trin imod højt return of investment igennem Facebookannoncering er derfor, at definere jeres kernemålgruppe(r). Facebook kan give jer det bedste resultat, hvis I skiller jeres målgrupper helt ad ned til små grupper og dermed tester de enkelte målgrupper op imod hinanden med varierede budskaber og visualiseringer.

Facebook annoncering Laesoe Kur

Vi har hjulpet Læsø Kur med at annoncere via Facebook, da de ønskede at promovere deres forretning og koncept yderligere på platformen. I samarbejde med Læsø Kur fandt vi frem til, at de ønskede at få mere eksponering i Nordjylland hos kvinder over en vis alder, fordi disse kvinder normalt er den bedste kundegruppe for kurstedet.

Vi tog udgangspunkt i denne gruppe og opstillede flere snævre målgrupper inden for denne målgruppe, for løbende at kunne teste de bedste målgrupper og budskaber til disse op imod hinanden.

Igennem tests af flere produkter i samarbejde med Læsø Kur fandt vi også ud af, at deres endagstilbud, viste sig at have kæmpe effekt hos netop denne målgruppe. Facebook i kombination med et let forståeligt produkt, der ikke havde lang beslutningstid for kunderne at købe sig ind på, satte gang i hjulene for Læsø Kur.

De oplevede en stigning i besøgende på 600% i deres kursted på dette specifikke produkt henover sommermånederne 2016, sammenlignet med året før.

Facebook ved alt

Hvorfor virker det, at målrette helt specifikt via Facebook? Facebook opsamler konstant viden om brugerne, både igennem direkte tilkendegivelse af interesser, jobs, bopæl, familie mv., men samtidigt igennem den adfærd vi udviser på Facebook: hvad vi liker, kommenterer, taler om med vores venner osv.

Facebook er dygtige til at bruge denne data og stiller den dermed til rådighed for dig som erhvervsdrivende, så du kan nå lige dem, du gerne vil. Så længe dit budskab er relevant for dem, du gerne vil ramme.

I stedet for at satse på at ramme alle jeres kunder på én gang, med en reklame ved et busstop eller i en avis, kan hvert budskab udformes til at henvende sig direkte til dem, der modtager det.

Har I brug for hjælp til at komme i gang med Facebook Annoncering eller blive skarpere i jeres markedsføring via Facebook? Så skriv til os i dag.

Gem

Vil du høre mere?

Kontakt Projektchef
Søren Madsen

Tlf. direkte: 22 43 80 05
Hovednummer: 51 93 70 17

person