3bb.dk

Nyt renoveringskoncept med online tilbudskonfigurator

3B Boligrenovering Topbanner

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

3B Boligrenovering

Joomla, Design, designprocesser, logo, workshops, konfigurator

3B Boligrenovering – boligejernes nemmeste boligrenovering

3B Boligrenovering vil afkorte vejen til renovering af huse og gøre det nemt og tilgængeligt for boligejere at få renoveringstilbud online. 3B Boligrenovering samler materialerne og kombinerer det med kontakt til montører – samt hurtig og nem kontakt til rådgivere i processen. De har lavet et spritnyt koncept, der gør det lettere og hurtigere at få renoveret og istandsat dit hus som boligejer.

For 3B Boligrenovering var kernen i deres nye website derfor at få lavet en let og enkel måde at hente et samlet tilbud for kunderne.

Fokuserede faser i løbende samarbejde

I samarbejde med 3B Boligrenovering har vi prioriteret at udvikle boligrenoveringwebsitet i faser over længere tid. Det har vi gjort for at kunne lancere et website allerede tidligt i processen og dernæst have fokus på konverteringer og løbende tests af brugernes adfærd på websitet. 3B Boligrenovering tilbyder i første omgang kun renoveringsprojekter af døre og vinduer på deres website, netop for at fokusere første fase af udviklingen og sørge for at lære undervejs, inden de næste renoveringsmuligheder bliver tilgængelige.

Derfor er vores samarbejde med 3B Boligrenovering løbende, hvor vi sammen prioriterer de projekter, der skal arbejdes videre med under deres online strategi. Deres online tilbudskonfigurator, som er hovedfokus for hjemmesiden, er også opdelt i udviklingsfaser, for netop at lære og tilpasse efter kundernes adfærd. Konfiguratoren giver de besøgende på websitet mulighed for at vælge modeller, materialer og se pris og tilbud på projektet med det samme.

Vi har udviklet en light-version af onlinetilbuddet i første fase, og udvider løbende med muligheder for nye tilvalg og bedre brugeroplevelse ud fra kontinuerlige tests. Der er tilmed udviklet funktioner, der ikke er i brug endnu, men som 3B Boligrenovering kan tilvælge og aktivere i backenden, når det bliver relevant.

Call-to-actions, der konverterer

3B Boligrenovering har et hold af dygtige rådgivere i ryggen, hvorfor det er vigtigt for virksomheden, at få kontakt til potentielle kunder igennem så mange touch points som muligt på websitet. Rådgiverne er gode til at rådgive deres kunder og har en høj salgsrate, når de først er i kontakt med kunderne. Derfor er det vigtigt for 3B Boligrenovering, at få deres kunder til at konvertere igennem kontaktformularer eller -muligheder på websitet.

I udvikling af websitet har vi derfor haft fokus på mange call-to-actions, for at tilskynde de besøgende at ringe, skrive eller på anden vis kontakte 3B Boligrenovering. Vi arbejder løbende med konverteringsoptimering, så vi konstant kan øge konvertering i form af salg, men også skabe kontakt til virksomheden via 3bb.dk.

Desuden, har vi bl.a. udviklet formularer til websitet for at skabe nem kontakt. Vi har tilmed udviklet et tilbudsmatch for 3B Boligrenovering, så kunden kan få matchet et tilbud på renovering, de allerede har fået et andet sted.

Troværdighed er essentielt, som ny spiller

Som helt nyt koncept og ny spiller i branchen er det vigtigt, at få skabt stor troværdighed på websitet og præsentere, at virksomheden står for kvalitet. For 3B Boligrenovering har det betydet, at vi har synliggjort branchens kvalitetsstempling igennem henvisning til Dansk Byggeri, Byg & Garantifonden, Energistyrelsen, og mange flere.

Desuden arbejder vi på, at skabe troværdighed for virksomheden igennem mere personlighed på websitet og gøre det tydeligt, hvem der er menneskene bag dette nye koncept. Ved at sætte ansigt på rådgiverne, altså de mennesker kunden skal have kontakt til, øges troværdigheden og kundens tro på, at det er et koncept, de kan stole på og handle med. Desuden præsenteres tankerne bag konceptet for at skabe gennemsigtighed for kunden.

Høks som designpartner

Høks har både udformet grafisk identitet og logo. 3B Boligrenovering får løbende lavet designopgaver til print, digitale bannere, mv. hos flere samarbejdspartnere, og har behov for ensretning af deres visuelle udtryk. Derfor er vi hos Høks yderligere indgået i et samarbejde som design partner for 3B Boligrenovering, hvor vi bl.a. udarbejder en designmanual, som 3B Boligrenoverings samarbejdspartnere kan tage udgangspunkt i. Desuden vil vi som design partner indgå i løbende sparring og udvikling af designet.

3B Boligrenovering case 3B Boligernovering 3B Boligrenovering hjemmeside screenshots
person